Organisacious-kulturascious

Nu står tasken klar til næste pædagogikum-kursus (og jeg fortryder endnu en gang, at jeg aldrig fik købt den lille smarte weekendkuffert på hjul, for bøgerne er TUNGE). Denne gang er det på SDU i Odense og titlen er evaluering, organisationskultur og skoleudvikling. Jeg ved ikke, om det får dit pis i kog, men det gør altså ikke det store for mig. Mildt sagt. Jeg sag hjemme og læste i går formiddags, og det er længe siden, jeg har haft brug for så mange overspringshandlinger. Der blev vasket op, tjekket Facebook ca. 37 gange og så sendt mails til min redaktør om dumme Jamie Oliver, som har forbudt mig at bruge et interview med ham i On Purpose. OK, han bliver fremstillet virkelig usympatisk, men det havde været perfekt til at vise ethos kontra persona. Det er en længere historie, men det korte af den lange er, at jeg nu bruger et interview fra Der Spiegel med Arnold Schwarzenegger. Hans ehtos clasher måske også en smule med den miljøbevidste persona, han forsøger at skabe: 'I had General Motors customize one of them into a hydrogen Hummer.' Lagde I mærke til one of them? The guy has several...!

Men det bliver jo dejligt at komme afsted på kursus i det hele taget. Og når jeg så kommer hjem, skal vi have internt engelsklærerkusus på skolen. Det er som oftest lig masser af sladder, hygge og te - og et ordentligt skudt relevant stof, som er lige til at bruge i hverdagen. Ugen efter står den så på kursus på DPU i Classroom Management. Det er med det gode firkløver: Agenten, Vejlederen (aka. Agent II) og den anden pædagogikumkandidat: Kemikeren. To måneder efter drager vi fire til Odense, hvor vi skal på kursus i Cooperative Learning. Jeg vil gerne forklare de to ting (CM og CL) - men det bliver ikke nu. Jeg skal liiige læse et kapitel til i Towelhead, som er rasende sjov! Kan absolut anbefales, hvis man kan lide romaner om teenagepiger med en irsk mor og libanesisk far (de er skilte), som (altså piger) sendes over til at bo hos faren, fordi moren ikke kan styre hende. Hun er ved at opdage, at der sker noget sjovt, hvis hun klemmer benene hårdt sammen og med den viden går hun på opdagelse i kvarteret. Til farens store fortrydelse; han holder sin datter i kort, kort snor, mens han selv forsøger at finde ud af, om han er amerikaner (han vil godt selv date) eller libaneser (han må godt slå sin datter). Siger du, at der da ikke findes mange bøger af den her slags? Nå, men så må du jo bare læse præcis den her!

Ciao

hvad skal jeg blogge om i dag?

Jeg sidder her, alene hjemme med fjernsynet kørende, og vil gerne skrive et blogindlæg. Jeg har siddet og tænkt på gode titler. Citater fra Macbeth, som jeg læser i min vejleders klasse for tiden. 'Tomorrow, and tomorrow, and tomorrow.' (det kunne være om personalefesten i morgen, men det er ikke interessant på sådan en faglig blog) 'Fill me from the crown to the toe, top-full of direst cruelty' (så ond en lærerinde er jeg jo heller ikke) 'Come ye spirits, un-sex me here!' (Nej, det vil jeg jo faktisk ikke, at de gør!!) Jeg kunne jo også bare skrive om, hvor fantastisk det har været at se min vejleder undervise i Shakespeare, og hvordan jeg står og citerer Lady Macbeth i badet om morgenen. Og hvordan jeg bliver virkelig sur og skuffet og fornærmet og vred når Darcy siger, at han ville kede sig bravt i samme timer. Det ved han jo ikke en skid om, vel?!

Jeg kunne også lave en overskrift som web-spasser, part II og skrive om, hvordan Gøgleren var her og hjalp mig med hjemmesiden. Han brugte ca. 15 ord i minuttet, som jeg ikke kendte: (og her prøver jeg at komme i tanke om nogle af dem, men de er af gode grunde smuttet igen...) Til gengæld kunne jeg så instruere ham i Mac: 'For satan, hvor forsvandt vinduet nu hen?' Siden er langt fra færdig, og jeg må indse - eller rettere sagt: Jeg er blevet mindet om, hvor dårlig jeg er til at beslutte mig om de mindste detaljer:

Gøgleren: HVordan vil du gerne have at den ser ud?
Mig: øh.... Det ved jeg ikke...
Gøgleren: OK, jeg ville vælge den her, hvis jeg var dig.
Mig: Jeps, så snupper vi den!

Men jeg kan alligevel ikke helt finde ud af, hvad denne post skal være om - og det er en dårlig ide at arbejde i elocutio-fasen inden man overhovedet ved, om man har noget at sige. Så: God weekend, når I når til den!

19

Vinterferien er i fuld gang, og jeg har lavet et forsæt om at lave+spise god mad, drikke god vin, slappe af og snakke mest muligt om alt andet end undervisning. Indtil videre er det blevet til lange gåture, et glas rødvin og... Nå, nej, forkert genre. Det er ikke en kontaktannonce, jeg skal skrive.

Undskyld, hvis jeg er lidt forvirret. Jeg har lige været tre timer i kurbad, så jeg er helt mat i koderne (og har den blødeste hud, men det er en helt anden sag, der vist ikke hører sig til her!).

Tallet i overskriften hentyder til det antal elever, jeg skal have på næste års retorik-valghold. Det gør mig glad i låget!!!! Jeg havde frygtet, at vi ikke kom op over de syv, der skal til for at holdet oprettes. Men 19!! Det er et rigtig pænt valghold, det er.

I går ringede Jyden og fortalte om livets gang som universitetsunderviser på Århus Uni, og vi fik en god snak om, hvad retorik i gymnasiet egentlig er, hvad eleverne kan lære, og hvad den gode retorikundervisning indebærer. Hun skal holde kursus for gymnasielærere om netop det emne og skulle lige høre, hvad jeg kunne byde ind med. (Hold da op, sneen tager til derude! Godt jeg ikke skal cykle så langt, når jeg skal til middag hos Pressechefen i aften) Vi blev enige om, Jyden og jeg, at retorik: Er alment dannende i allerhøjeste grad (når man ser dannelse som kritisk reflektion), eleverne bliver bedre til at skrive, bedre til at gå til eksamen og bedre til genrekendskab og -analyse. I det hele taget bliver de jo bare bedre mennesker. Konkluderede vi og var tavse i tre sekunder, før en af os sagde (jeg husker ikke hvem): 'Ja, vi er jo lidt religiøse. Gid alle andre også ville se lyset.' (Citationstegnene er faktisk ikke fair, for jeg kan sgu ikke huske de præcise ord. Du må nøjes med et pseudocitat.) Og det er jo ikke første gang, vi taler om retorik på den måde og få er ikke de gange, hvor jeg har fået at vide: 'Jamen, så er I da også helt utroligt idealistiske, hvis I retorikere ser verden på den måde!' Jaah, det er vi nok. 'Og,' sagde den lille 4-årige pige med hænderne i siden, 'hva' så?'

Web-site-spasser

Mit hoved er ved at eksplodere! Nu har jeg i 29 minutter forsøgt at forstå, hvordan jeg får en Wordpress-skabelon op på min nye hjemmeside på sagprosa.dk, og det funker bare ikke! For min udbyder arbejder da kun sammen med PC! Så hver gang, jeg trykker på et eller anden i menuen, der åbner et pop-up-vindue, står der 'Beklager. Denne service virker kun på Internet Explorer version lort.lort.' Ok, det var måske lidt lavt med det fækale, men jeg er sur. Virkelig sur. Og frustreret. Og jeg føler mig dum. Virkelig dum.

Så lad være med at gå ind på min hjemmeside lige foreløbig - der står bare navnet på den udbyder, som jeg bestemt ikke er tilfreds med so far. Hrmph!

Obama

Jeg er på vej på kursus - teo-pæd 3 - så jeg kan ikke nå at kommentere på Obamas inaugural. Jeg har allerede sms'et lidt med Pressechefen og Gøgleren, og indtil videre er vi ikke enige. Gøgleren er mere skeptisk end os andre. Kan det mon have noget at gøre med, at familien Obama er så superlækre, at selv hærdede kvindelige retorikere bare sidder og savler og tænker wow, I want her dress. I want her gloves. And I kinda want her husband. Nej, det kan det bestemt ikke, for Pressechefen og jeg er jo professionelle og har i øvrigt begge dejlige kærester.

Indtil jeg får læst talen og kan kommentere den rigtigt, vil jeg bare sige én ting, han gjorde godt: I stedet for at tale meget til/om de sorte og derved gøre dem til en selvstændign second persona, taler Obama om, hvordan alle amerikanere i tidens løb har arbejdet hårdt, været slaver og knoklet, knoklet, knoklet. De sorte føler, at han taler direkte om deres slid, men også de hvide føler, at han taler om deres forfædre. På den måde taler han de sorte ind i den fællesamerikanske historie, så vi får én historie i stedet for to parallelle: En angelsaksisk og en afroamerikansk. Og først til sidst nævner han så elefanten, som alle alligevel tænker på: Min far ville ikke blive betjent på en hvid diner, men her står jeg.

Hvad synes I?

På med jakken og til Karslunde. Der kommer mere.